Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække.

En parcelhus-familie på to voksne og to børn bruger pr. år ca. 120m3 vand.

Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Tjek jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen.

Aflæs vandmåleren om aftenen når alle i huset er gået i seng, og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen før nogen bruger vand. Er aflæsningen om morgen forskellig fra aflæsningen om aftenen tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationerne, som skal udbedres.

En utæt vandledning f.eks. under gulv, som får lov at løbe i månedsvis uden at blive opdaget, er en dyr affære. Aflæs derfor din vandmåler mindst en gang månedligt og undgå ubehagelige overraskelser, når vandregningen kommer.

Gode råd i hverdagen
Hav altid frisk vand i køleskabet. Det er den lave temperatur, som giver fornemmelsen af frisk vand. Så ha altid frisk vand til at drikke uden at skulle lade vandhanen løbe i lang tid.

Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installere perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A" mærke bruger ca. det halve. Brug spare program som reducere forbruget af både el og vand.

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl.

Skensved Vandværk A.m.b.a.
Vilkestrupvej 3
4623 Lille Skensved

Formand Lars V Holm 

Telefon: 30354623

E-mail: formand@skensvedvand.dk

Næstformand Rasmus V W Nielsen

 

Bogholderi Michael Thomas ( Daglig Drift )

8-16

Telefon 25946343 

E-mail Bogholderi@skensvedvand.dk 

Kasserer Peter Juul
E- mail: Kasserer@skensvedvand.dk